Support Manager

AlfaPeople har gennem de senere år oparbejdet en portefølje af kunder med support aftaler. Kunderne er både nationale og internationale virksomheder. Nu har vi behov for en erfaren manager, som kan tage ansvaret for vores support center.
Arbejdsopgaver
Din arbejdsplads vil være på vort kontor i Valby, men du vil være ansvarlig for et support team på 5 medarbejdere i Pakistan - og være den primære kontakt person for alle vores support kunder. Dine primære arbejdsopgaver vil være følgende:
- Analysere nye opgaver ved at indsamle krav og dokumentation
- Koordinere og prioritere opgaverne med dit team
- Ansvar for at teamet overholder aftaler i forhold til kontrakter (SLA)
- Definere og sikre at rigtig procedurer bliver fulgt
- Du vil have ansvaret for at support budgettet bliver overholdt
- Ansvar for træning og udvikling af medarbejderne i dit team
- Ansvar for at man alltid har nødvendig kompetance i teamet for at løse opgaverne
- Ansvarlig for at der altid er ressoucer tilgængelig til at overholde åbningstider
- Ansvar for vagt planer og ferie planlægning for teamet
- Ansvar for rapportering til ledelse og kunder
- Samarbejde med projekt- og salgsafdelingen for at sikre rigtige processer for overlevering af kunder og projekter
Du arbejder selvfølgelig selvstændigt og struktureret. Du tager selv initiativ til at søge viden ifm. løsning af en given opgave og problemstilling. Du lægger selvfølgelig vægt på kvalitet og respekterer deadlines. Ønsket om at overgå kundens forventninger falder dig naturligt.
Kvalifikationer
Vi forventer, at du:
- Har minimum 2 års erhvervserfaring som teamleder eller supportleder indenfor IT
- Kender til internet udvikling og processer der omkring
- Er god til at kommunikere, både skriftlig og mundtligt - på såvel dansk som engelsk
- Erfaring med SharePoint 2007 og/eller Microsoft Dynamics CRM 4.0 er en fordel, men ikke et krav
- Har erfaring fra internet udvikling / projekt ledelse eller support funktion
Ung og professionel virksomhed
Som ansat hos AlfaPeople vil du blive en del af en ung og professionel virksomhed, hvor omgangstonen er uformel og respekten for kolleger og kunder er i højsædet.
Vi mener, at de bedste resultater opnås i en dynamisk virksomhedskultur med vægt på teamwork og faglige udfordringer.
Hos AlfaPeople er alt muligt. Vi ser derfor ingen begrænsninger, når kunderne præsenterer os for deres problemstillinger. Du vil derfor også få stor mulighed for at arbejde med de nyeste værktøjer, som du mener kan løse opgaven.