AlfaPeople søger Senior Løsningsarkitekt til Microsoft Dynamics CRM
AlfaPeople er en international IT-konsulentvirksomhed med 250 medarbejdere i 10 lande - og en ambition om at fordoble vores størrelse henover de næste 3 år. Vi leverer forretningsløsninger indenfor CRM, ERP og web/intranet - vil gerne måles på den værdi som vore kunder opnår ved implementering. Vores kunder og kontorer findes i Danmark, England, Tyskland, Schweiz, Polen, Mexico, Columbia, Chile og Brasilien. Til det danske marked søger vi en højt motiveret Senior Løsningsarkitekt til Microsoft Dynamics CRM.
Arbejdsopgaver
Som Senior Løsningsarkitekt vil du arbejde tæt sammen med projektlederen og de individuelle salgsteams om strategier for de enkelte kunder. Afhængig af din erfaring og karriere prioriteter vil du komme til at arbejde på tværs af en række industrier eller at fokusere på et mindre antal store kunder inden for bestemte brancher. Dine opgaver bliver blandt andet at analysere kundens forretningsmæssige og tekniske krav og tage føringen i at oversætte disse krav og strategier i gennemførlige produkter, løsninger og tjenester. Du forstår kundens it-infrastruktur og fungere som det centrale bindeled mellem virksomhedens behov og den teknologiske leverance . Denne rolle skal sikre, at AlfaPeoples løsninger lever op til kundens behov og samtidig er teknisk innovative. Derudover skal du sikre en bedre ROI, samt identificere yderligere anvendelser for kundens investering i Microsoft-teknologier. Som Løsningsarkitekt er du ofte den ledende konsulent på et projekt.
Kvalifikationer
- Du kan indsamle og dokumentere kundens behov og omsætte disse til procesbeskrivelser og systemarkitektur designs.
- Du skal kunne forstå kundens forretningsmæssige mål, it-planer og arkitektur og oversætte disse til løsningens arkitektur
- Du kan definere en forretningsstrategi og en detaljeret projektplan med henblik på at realisere kundens vision.
- Du er en betroet rådgiver for kundens beslutningstagere ved at etablere troværdighed og ekspertise i Microsoft Dynamics CRM.
- Du samarbejder godt med projektlederen for når i sammen udarbejder udviklingsplan, projektplan og risikoanalyse.
- Du kan tage teknisk lederskab og deltage aktivt ved udførelsen af løsningsdesign, implementering og udrulning.
Derudover har du
- Bred teknisk ekspertise kombineret med godt købmandskab.
- Solid forståelse af Microsoft Technology, Microsoft Dynamics CRM eller lignende applikationer, virksomheds arkitekturer, løsninger og teknologier.
- God forretningsforståelse f.eks customer relationship management proces, supply chain processer, finansielle processer, operationelle processer mv
- Gode evner til at analysere kundens krav og behov og omsætte disse til egnede prototyper.
- Klar og effektiv kommunikation, såvel skriftligt som mundtligt
Vi tilbyder
- Et interessant job på en professional arbejdsplads med store karriere muligheder samt frihed under ansvar.
- Aflønning der modsvarer dine kompetencer og erfaring.
- Samarbejde med markedets bedste konsulenter og udviklere.
Ung og professionel virksomhed
Som ansat hos AlfaPeople vil du blive en del af en dynamisk og professionel virksomhed, hvor omgangstonen er uformel og respekten for kolleger og kunder er i højsædet.
Vækst, kvalitet og kundetilfredshed er nøgleord, da du kommer til arbejde for nogle af markedets mest interessante kunder,de forventer høj kvalitet, implementering til aftalt tid og pris.
Vi mener, de bedste resultater, bliver opnået i en dynamisk virksomhedskultur med vægt på teamwork og faglige udfordringer.
Hos Alfapeople er vores ambitioner om vækst ikke kun i Danmark men også internationalt. Dette åbner muligheder for interessante karriere veje for den motiverede kandidat, vi har fremtidsmulighederne for den rigtige kandidat.