Salgs- og videndeling
Om Woodfloor Woodfloor er en dansk virksomhed, som importerer og sælger eksklusive trægulve i Danmark, Sverige og Norge. Virksomheden er især kendt for sine specielle gulve, som sælges til både boligmarkedet og erhvervsmarkedet. Woodfloor samarbejder tæt med håndværkere, typehusfabrikanter, arkitekter og rådgivere og har flere gange været kåret som gazellevirksomhed. Senest har Woodfloor modtaget Miljøministeriets GreenBiz 2009 pris.
Situation Woodfloor har en yderst kompleks salgsproces, og risikoen for at lave fodfejl og virke uprofessionel var stor. Tidligere kopierede hver sælger byggeoplysninger fra FaktaNet Live over i brevflettesystemet, men intet blev registreret elektronisk. Oplysninger og notater blev printet ud og samlet i projektmapper, som kun den enkelte sælger havde indblik i, hvilket var et stort problem, fordi projekterne ofte involverer flere eksterne sælgere og den interne salgsafdeling.
Løsningen Det centrale fokus var integrationen mellem FaktaNet Live og Microsoft Dynamics CRM, som skulle være fuldkommen smidig og usynlig for brugeren. Udvælgelsen af relevante byggeprojekter foregår i FaktaNet Live ud fra kriterier, som Woodfloor sætter op. Når et projekt er markeret, overføres alle eksisterende oplysninger med tilhørende logik automatisk til CRM-systemet, hvor de lagres parallelt med kundeoplysninger herunder kontaktpersoner, korrespondance, notater, særaftaler, kreditmax m.v. Når byggeprojektet opdateres i FaktaNet Live overføres de nye data automatisk til CRM-systemet, så sælgerne med det samme kan igangsætte en aktivitet – f.eks. tage på besøgsrunde med vareprøver eller lignende, der sikrer Woodfloor den optimale synlighed på det givne stadie af udbudsprocessen.
Udbytte for Woodfloor1. Bedre styring af salgsprocessen & bedre kundeservice
2. Bedre vidensdeling samt tids- og omkostningsreduktioner
AlfaPeoples rolle AlfaPeople har været sparringspartner og implementeret CRM løsningen.